Error loading Partial View script (file: ~/Views/MacroPartials/ESportHeader.cshtml)

Gruppespillets endelige stillinger i Den Blå CS:GO Liga #11

Skrevet af: Elizabeth 'Elizahr' Foged

Drømmer du om en uddannelse inden for den maritime verden? Så bliv skibsbygger

Med en uddannelse som skibsbygger får du muligheden for at bygge, reparere og vedligeholde skibe. Jobbet kræver mange forskellige og alsidige kompetencer, hvor du bl.a. skal kunne male eller konstruere skibe i diverse materialer af metal, træ og glasfiber. Under uddannelsen lærer du en masse teori, som du skal bruge i praksis, både når du er ude i praktik, og selvfølgelig også når du som færdiguddannet skal arbejde i det maritime erhverv.

Fanger det ovenstående din interesse? Så læs mere om uddannelsen her.

Mens holdene og seere af ligaen tæller ned til Den Blå CS:GO Ligas 11. sæsons slutspil, som begynder lørdag formiddag, tager vi dagen inden et hurtigt blik på de endelige stillinger i de fire divisioners gruppe A og gruppe B. I morgen skal divisionernes gruppe A og B endelig møde hinanden, hvor holdene dyster om at avancere videre i slutspillet med målet om at nå finalen lørdag aften.

Division 1

I sidste uge manglede Falcons fra Gruppe A endnu at spille returopgør mod både Accusata Scusata samt RIF-Esport. Alle hold har nu spillet alle deres kampe, og de er derfor klar til slutspillet i morgen. RIF-Esport ender på førstepladsen og skulle oprindeligt have spillet mod jQNTEh$, som tidligere har trukket sig fra ligaen. RIF-Esport er derfor automatisk gået videre til den ene semifinale i Division 1. Andenpladsen i gruppe A går til Falcons, mens Accusata Scusata og TPI eSports deler om tredjepladsen, da de begge har opnået 6 point hver især i løbet af gruppespillet. 

I gruppe B havde holdene derimod gennemført alle deres kampe, da vi i sidste uge gav et kort overblik over ligaens samlede stillinger. Som vi beskrev i sidste uge, er Multihunters.Elite gruppe B's tophold, efter de blot har lidt ét enkelt nederlag til Stidsholt IF Fronters. Stidsholt IF Fronters står selv med to nederlag, og det giver dem andenpladsen i gruppe B. Klubben indtager en tredjeplads efter tre sejre. Dog har jQNTEh$, som fortalt forinden, trukket sig fra ligaen, og de deltager derfor ikke i slutspillet lørdag.  

 

 

Division 2

Holdene i Division 2 havde også færdiggjort alle deres kampe i sidste uge, og der er derfor ikke sket yderligere ændringer i Division 2's endelige stillinger.

Både i gruppe A og B er der to hold, som er gået ubesejrede igennem gruppespillet. I gruppe A har Stidsholt IF Chargers været gruppens suværene hold. hvalen har vundet alle deres opgør pånær mod Stidsholt IF Chargers, hvilket har sikret dem andenpladsen i gruppe A. Det betyder også, at Azit Esport Blue ender på en tredjeplads efter deres sejre over DameElskere, som selv slutter på fjerdepladsen uden en eneste sejr i gruppespillet.

I gruppe B topper Division 2's andet suværene, ubesejrede hold - STOIC. Reaper White og eSpuma Alpha ender på en delt andenplads, da de begge har samlet sig tre sejre hver. Det sidste hold i gruppe B, Hækkeløb, har trukket sig fra ligaen, og de vil derfor ikke dyste på finaledagen lørdag. Stidshold IF Chargers er derfor direkte gået videre til semifinalen i Division 2.

 

 

Division 3

Gruppe A i Division 3 havde i sidste uge en håndfuld opgør til gode. Holdene har nu gennemført alle kampene, og gruppens endelige stilling kan derfor gøres op. I gruppe A finder vi endnu et af ligaens ubesejrede hold: Elemental eSports. I sidste uge delte Ørnebanden og Trifork eSport andenpladsen, men Ørnebanden vandt deres to resterende opgør, som har sikret dem en andenplads i gruppespillet. Trifork eSport havde selv tre kampe til gode. Det blev dog kun til én enkelt sejr over Reaper Red, som dog slog dem i returopgøret. Det førte til, at Trifork eSport runder gruppespillet af med en tredjeplads, hvorimod Reaper Red slutter sidst i gruppe A. 

 

Alle hold fra gruppe B havde gennemspillet alle deres kampe, og der er således ingen ændringer til den endelige stilling i gruppe B. Her indtager Sencillo noesis.ggførstepladsen med blot ét enkelt nederlag, mens Kold Army slutter på andenpladsen. Multihunters Academy og kebab mix må deles om trejdepladsen, da begge hold ender med 6 point i gruppespillet. Dog skal det bemærkes, at både Kold Army og Multihunters Academy har valgt ikke at deltage i slutspillet lørdag, og deres modstandere, Trifork eSport og Ørnebanden har automatisk kvalificeret sig videre til semifinalerne i Division 3.

 

 

Division 4

Det sidste ubesejrede hold i denne sæson af Den Blå CS:GO Liga er Azit Esport Main fra gruppe A i Division 4. Under dem ligger KlarPiratStart på en andenplads, da de kun har tabt til Azit Esport Main. Derefter er Valhal White endt på en tredjeplads, mens Morfin Fabrikken slutter på en fjerdeplads i gruppe A. 

Sidste fredag manglede vi et fåtal opgør i gruppe B i Division 4. Holdene har nu spillet alle de resterende kampe. Den endelige stilling viser, at TeamZippos og Reptillia eSportsbegge har opnået 12 point hver, som gør, de deles om førstepladsen. Head-X ogAuxillary Oldboys må ligeså deles om tredjepladsen, da de også ender på samme antal point i gruppespillet.

 

 

Slutspillet begynder lørdag kl. 11:00

Husk, at slutspillet begynder i morgen formiddag kl. 11:00, hvor der samlet set er 10.000 DKK på spil for de deltagende hold i Den Blå CS:GO Liga #11. Du kan være med til at bestemme, hvilke opgør vi skal livestreame i løbet af dagen. Afstemningen begynder 30 minutter før kampstart på esport.dk's Facebook-side.

Find hele programmet for slutspillet herunder:

  • Kl.10.00-10.30 - Check-in for holdene
  • Kl.10.30-10.45 - Afstemning for livestream
  • Kl.11.00 - Kvartfinaler
  • Ca. kl.14.30 - Afstemning for livestream
  • Kl.15.00 - Semifinaler
  • Ca. kl.18.30 - Afstemning for livestream
  • Kl.19.00 - Finaler

Vi livestreamer kampene på Twitch.TV.

 

Du kan finde flere oplysninger om slutspillet heriblandt en oversigt over lørdagens opgør ved at læse vores artikel om finaledagen. Du finder artiklen her.

 

eSport.dk

Den Blå CS:GO Liga er Danmarks største community CS-turnering, som eSport.dk administrerer og dækker med streams og nyhedsartikler. eSport.dk har i år fået Det Blå Danmark som samarbejdspartner til Den Blå CS:GO Liga. Det Blå Danmark har som vision at tiltrække unge til at uddanne sig inden for den maritime verden.